Slanger i logoparadiset
Abercrombie & Fitch slås mod faldende salg, og ligesom andre logo-tunge mærker oplever det amerikanske fænomen, hvordan det er blevet mindre populært at have store bogstaver på maven og vise verden, at man køber hættetrøjer til 790 kr. i en butik, der dufter af parfume og ansætter dørmænd i bar mave.
Samtidig falder kursen på A&F-aktier, og analyser viser, at målgruppen af unge hellere handler andetsteds, hvor priserne er lavere og logoerne mindre. Som konsekvens har Abercrombie & Fitch valgt at gøre næste års kollektion mere eller mindre logofri.
Faktisk er halvdelen af efterårskollektionen for indeværende år logofri.